Skeptisk først

Jeg må sige, at jeg var meget skeptisk, da jeg fik at vide, at vi skulle på kursus i teambuilding. Jeg har prøvet det i et firma, som jeg arbejdede i for nogle år siden. Det var en katastrofe. Dengang blev vi bare delt op i to hold, og så skulle vi spille paintball og det hold, der ikke blev skudt ned først, vandt. Lidt indholdsløst, efter min mening. Ok, der var nogle, som fik en sjov dag ud af det. Men jeg er ikke hende, der kan lide og rende rundt og lege røvere og soldater.

Viking Games?

Jeg havde været sygemeldt, så da firmaet, jeg arbejder i nu, besluttede, at vi skal have et firmaevent med Viking Games sjov teambuilding, så kunne jeg jo ikke tale imod, at vi skal kaste med økser. (Ja, som du forstår, så er jeg meget stor modstander af at skulle tage et våben i mine hænder. – Jeg er direkte bange for dem – på nær en køkkenkniv!) Så jeg blev nødt til at acceptere, at vi skulle lave Viking Games.

Da vi kom ud til den plads, hvor vi skulle lege vikinger, blev vi først bedt om at klæde os om. Det foregik på den måde, at vi én efter én skulle vælge en dragt og tage den på. Det var faktisk en rigtig god ’icebreaker”, fordi vi alle sammen kom til at grine ad hinanden. På den gode måde. Det satte ligesom en helt anden attitude og tilgang til dagen.

Mange aktiviteter

Og der var også mange aktiviteter, vi skulle lave. Bl.a. også øksekast. Det viste sig faktisk, at jeg godt kan holde en økse i hænderne og kaste med den. Vi skulle naturligvis ikke kaste den efter hinanden. Det var mere sådan noget med at skulle kaste den præcist. Jeg var egentlig ret god til det. Vidste ikke, at jeg har den slags evner. Så pas på folkens. Det kan være, jeg ender som knivkaster og får en stor karriere i underholdningsbranchen. Det var der i hvert fald en af mine kollegaer, der foreslog, hvis jeg overvejede at skifte karriere.

Vi blev ikke kun udsat for individuelle øvelser og aktiviteter. Der var også teambuilding aktiviteter, der var helt fredelige. Næsten harmoniske. Fx så skulle vi lære at spille sammen. God aktivitet, når man skal lære at arbejde sammen. Dem, der afholdt kurset, må have været musikere, og de kaldte for aktiviteten for ’Gudernes stemme’. Vi skulle spille på forskellige hjemmelavede instrumenter og synge.
Det var i begyndelsen lidt pinligt for os alle sammen. Du ved, man synes selv, at man ikke kan synge. Man kan bare høre, at man synger så falsk, så man synger ikke. Man nærmest hvisker sangen. Lige som til gudstjenesten i kirken, hvor man ligesom forsøger at skjule sig bag orglets klang.

Men de her musikere formåede virkeligt at få os til at synge og spille sammen. Det var faktisk rart. Og det lød også godt til sidst. Til sidst? Ja, på det tidspunkt havde vi ligesom lært, at vi godt kan synge. Vi skal bare synge højt. Vi er nogle, som har dannet en gruppe, hvor vi skal komponere vores firmas ’kampsang’. Det er sjovt.

Bogmærk Permalink.