Hver hverdag bliver der cyklet over 2,7 millioner kilometer i København. Det tal bruges normalt til at fortælle en historie om en sund by. Set fra en behandlerbriks fortæller det også noget andet: rigtig mange københavnere tror, de har trænet, fordi de har cyklet.
Byen der cykler mest, og kroppen der belastes mindst
Cyklen er suveræn til det, den er god til. Den flytter dig hurtigt, den koster ingenting, og den giver dig 20 til 40 minutters bevægelse om dagen, uden at du skal afsætte tid til det. Kondition, humør, blodtryk: cyklen leverer.
Men et bevægeapparat har brug for mere end puls. Det har brug for belastning. Og her er cyklen påfaldende tilbageholdende.
Tænk på hvad der sker, når du cykler fra Enghave Plads til Nørreport. Du sidder. Din vægt hviler på sadel og styr. Dine fødder rører aldrig jorden. Din hofte bevæger sig gennem det samme lille udsnit af sin bevægebane, igen og igen. Med en kadence omkring 70 omdrejninger i minuttet og en tur på tyve minutter bliver det til cirka 1.400 næsten identiske pedaltråd. Hver eneste dag.
Det er ikke et argument imod at cykle. Det er et argument for, at cyklen ikke kan stå alene, og det er en pointe, der sjældent bliver sagt højt i verdens bedste cykelby. På Copenhagen Physio – fysioterapi på Vesterbro ser klinikkens fysioterapeuter jævnligt patienter, der er forbløffede over at have ondt i knæ eller lænd, netop fordi de cykler hver dag.
Det cyklen ikke giver dig
Forskningen på området handler mest om konkurrencecyklister, og den skal læses med det forbehold. Men resultaterne er tankevækkende. Gentagne studier har fundet lavere knoglemineraltæthed hos veltrænede landevejscyklister end hos moderat aktive kontrolpersoner, særligt i lænderyggen. I en norsk undersøgelse af 19 eliteudholdenhedsryttere havde 10 lav knoglemineraltæthed.
Forklaringen er banal: knogler bygger masse som svar på stød og træk. Når fødderne aldrig rammer jorden, udebliver signalet.
Ingen cykelpendler skal frygte knogleskørhed af at køre til arbejde. Pointen er en anden og mere praktisk. Cyklen træner ikke det, der gør en krop robust: evnen til at tåle stød, bære vægt, bremse, dreje og skifte retning. Hvis cyklen er din eneste daglige bevægelse, er du udholdende uden at være belastningsstærk.
Hvad sker der så, den dag du spiller fodbold med ungerne, bærer en sofa op ad fire trapper eller melder dig til et halvmaraton? Ofte det, der bringer folk ind på klinikken.
Den skævhed ingen bemærker
Der er en anden ting ved bycykling, som næsten aldrig bliver nævnt. Du sætter foden ned i lyskrydset. Altid samme fod. Du starter fra samme side. Du læner dig til samme side, når du venter.
En daglig pendlertur i indre by rummer måske 15 stop. Over et år bliver det til flere tusinde ensidige belastninger, som ingen har planlagt og ingen kompenserer for. Det er sjældent årsagen til smerter alene. Men det er en af de faktorer, der gør, at generne kommer i den ene hofte og ikke den anden.
De gener der får pendlere ind på klinikken
Knæet står øverst på listen. Smerter omkring eller under knæskallen hos en person, der ikke dyrker sport, men cykler seks kilometer dagligt, er et velkendt billede.
En stor del af tilfældene har en overraskende simpel forklaring: sadlen sidder for lavt. Bycykler bliver ofte indstillet, så man kan nå jorden med begge fødder, mens man sidder ned. Det er trygt i trafikken. Det betyder også, at knæet arbejder i dyb bøjning gennem hele omdrejningen, tusindvis af gange om ugen. Trykket mellem knæskal og lårben stiger, jo mere bøjet knæet er.
Hæv sadlen, så benet er næsten strakt i det nederste punkt, og sæt foden på jorden ved at glide frem foran sadlen. Det er gratis. Det løser ikke alt. Men det er en af de billigste indgreb, der findes.
- Nakke og skuldre: fladt styr og lang afstand fremad tvinger nakken i konstant strækning
- Håndled og fingre: vedvarende tryk på nervebanerne i håndfladen kan give snurren og følelsesløshed
- Lænd: foroverbøjet position over lang tid uden variation
- Hofte og lyske: begrænset bevægebane, sjældent belastet i yderstilling
De fleste af de gener bliver bedre af det samme: variation, styrke og en cykel, der passer til kroppen frem for omvendt. Nogle patienter har derudover glæde af behandling af de spændte områder undervejs i forløbet, og en del kombinerer det med professionel massage Vesterbro tilbyder som supplement til den aktive del.
Sådan gør du cykelturen til en del af noget stærkere
Der findes ikke en øvelse, der reparerer 1.400 pedaltråd. Men der findes bevægelser, cyklen ikke giver dig, og som du kan lægge oveni uden at gå i fitnesscenter.
| Det cyklen ikke giver | Sådan får du det alligevel |
|---|---|
| Stød og vægtbæring | Gå eller løb en del af turen et par gange om ugen |
| Hoftens yderstillinger | Dybe udfald og squat med kropsvægt |
| Sidevejs belastning | Sidelæns skridt og et ben ad gangen |
| Nakkens modvægt | Træk med armene, for eksempel rows eller elastik |
| Ankelstyrke | Tåhævninger, gerne på ét ben |
To eller tre korte pas om ugen på tyve minutter flytter mere for en cykelpendler end en times ekstra cykling.
Hvornår er det mere end ømhed?
Ømhed efter en usædvanlig lang tur er normalt og går over på få dage. Der er andre signaler, der fortjener en undersøgelse: smerter der kommer på samme tidspunkt i hver eneste tur, snurren eller føleforstyrrelser i hænder eller fødder, smerter der bliver ved efter du er stået af, eller en gene der har været der i mere end fire til seks uger uden at flytte sig.
Ved den slags handler det ikke om at holde op med at cykle. Det handler om at finde ud af, hvorfor netop denne bevægelse i netop denne stilling irriterer netop dette væv. Det er den vurdering, en fysioterapeut i København kan lave på en times tid, og som sjældent kræver hverken scanning eller pause fra cyklen.
Københavns Kommune har opgjort, at der kun registreres 0,1 tilskadekomne per million cyklede kilometer. Det er et imponerende sikkerhedstal. Det siger bare ikke noget om, hvordan kroppen har det efter 200.000 pedaltråd om året.
Måske er det der, den næste samtale om cykelbyen skal ligge. Ikke om vi cykler nok. Men om hvad vi ellers laver.