Så er det snart påske, og vi ville sådan set gerne have været til London. Med hele familien: Børn, forældre og os selv. Hele familien. 8 mennesker, i alt. Vi havde en idé om, at vi ville til koncert eller i teatret sammen. Og vi, børnenes forældre, havde faktisk inviteret vores forældre. Vi havde også fundet flybilletter til London. Og vi havde også fundet et billigt sted, hvor vi alle sammen kunne bo sammen. En stor villa ude i en af Londons mere fredelige kvarterer. Vi tænkte, at vi kunne lave mad sammen og bare have det hyggeligt.
Aflyst for nu
Men så kom den her koronavirus, og vi har været nødt til at aflyse hele arrangementet. Vi tør simpelthen ikke rejse ud af Danmark. Og som det ser ud lige nu, så kan vi vist nok regne med, at grænserne bliver lukket ned.
Cancellation af en familie-rejse som denne er særlig tung, når man har involveret tre generationer. Og det var ikke blot en simpel tur – det var rejsen vi alle sammen havde planlagt sammen og glædet os til. Derfor var det selvfølgelig et større slag for os at være nødt til at aflyse. Vi havde brugt mange timer på at koordinere kalendere, økonomi og præferencer mellem alle 8 deltagere. At skulle rette det helt ind igen var både praktisk og følelsesmæssigt udfordrende.
Heldigvis havde vi været klogt på det med at vælge en stor villa – det ville have været endnu sværere at refundere separate hoteløvernattelser. Og flybilletter kan ofte ombookes. Men det vigtigste spørgsmål var: Hvordan forklarer vi børnene det?
At fortælle børnene det svære besked
Det sværeste blev faktisk at forklare børnene det. De havde jo glædet sig til at skulle til London sammen med deres bedsteforældre. De talte om det hver dag – hvilket teater de skulle se, hvad de skulle få at spise på flyet, hvor længe flyvningen var.
Når man skal forklare en stor skuffelse for børn, handler det ikke primært om at give dem alle detaljerne om coronavirus eller grænsekontrol. Børn på forskellige aldersgrupper har også helt forskellige evner til at forstå tid og abstrakte farer. De yngste forstår ikke begrebet “om nogle måneder” – for dem er det så godt som aldrig. Og at forklare abstrakte farer som en virus er lige så svært.
Vi valgte at være ærlige, men alderspassende. Vi fortalte, at verden lige nu var anderledes, og at nogle mennesker – især bedsteforældre – kunne blive meget syge hvis vi rejste nu. Vi snakkede om, at vi ville se bedsteforældre på anden måde i mellemtiden. Vi lavede tegninger sammen af hvor vi skulle hen, så håbet og eventualiteten blev synlig og konkret. Vi planlagde en anden aktivitet derhjemme for påsken, så der stadig var noget at glæde sig til.
Det vigtige var ikke at afvise deres skuffelse, men at anerkende den. Vi tillod dem at være kede af det, samtidig med at vi var rolige omkring det selv.
Med de rigtige flybilletter
Vi er ikke helt afklarede med, hvor vi vil hen, når hele situationen, som vi er i nu, falder til ro. Men vi har en idé om, at det handler om Thailand – måske til jul eller lige efter nytår. Det kommer an på, hvilke flybilletter vi kan få.
Denne gang er vi blevet mere bevidste om at søge flexible vilkår når vi booker. Vi leder efter billetter, hvor vi kan ændre dato uden at miste hele beløbet. Vi er også blevet klogere på at have en lille “reservefond” til uforutsete udgifter ved eventuelle aflysninger.
Til jul eller efter nytår håber vi, at verden er blevet mere forudsigelig. Og måske – bare måske – kan vi gentage det samme koncept med alle tre generationer igen: Rejse og være sammen i nogle dage – bedsteforældre, forældre, børn. Denne gang uden den samme tvivl og bekymring.
For nu handler det om, at vi skal have forklaret vores børn og forældre, at vi ikke tager afsted denne påske. Vi har gjort det så godt vi kunne, og vi har allerede begyndt at forventning-styre om den næste rejse – og denne gang med en langt større forståelse for, at familie-rejser kræver både fleksibilitet, tålmodighed og kreativ omtænkning når uventet verden forandres.