Antech for livet

Alt om teknologi

Netdating er stormet frem de sidste 15 år

Mennesker har altid brugt meget energi på at søge kærligheden. Det er da også et ønske, som de fleste ønsker at opfylde, at finde sig en partner som elsker en, og som man selv kan elske tilbage og dele alle sine op og nedture med.

Det har i mange år været sådan, at mennesker har søgt hjælp udefra til at finde den eneste ene. Før i tiden var en af de mest udbredte måder at finde kærligheden på at gå til de såkaldte enkeballer. Enkeballer foregår typisk i et lokalt forsamlingshus, hvor singler og enker mødes for enten at have en hyggelig aften eller med formålet at finde en kæreste. Senere er det i stigende grad blevet populært at søge potentielle partnere, via kontaktannoncer trykt i aviser og dagblade. Begge disse datingmetoder er meget tidskrævende, da man bruger en masse energi på at gennemse og finde oplysninger om potentielle partnere enten ved enkeballer eller ved kontaktannoncer.

Hvis man har nogle specifikke krav, som man ønsker ens fremtidige partner skal opfylde, kan det være enormt tidskrævende at gennemlæse adskillige kontaktannoncer, som ikke nødvendigvis oplyser om dette specifikke krav, eller at have lange samtaler med andre singler til enkeballer for at finde ud af om de opfylder kravene. Datingtilbuddene i dag ser heldigvis meget anderledes ud. Der er stadig i mindre grad personer, som benytter sig af enkeballer og kontaktannoncer, men inden for de sidste 15 år er et nyt fænomen stormet frem inden for datingverdenen.

Netdating er nemlig blevet den mest udbredte måde at date på i dag, hvor millioner af mænd og kvinder verdenen over og tusindvis af danskere opretter profiler på en eller flere netdatingsider for at søge kærligheden via internettet. Netdating opfattes af mange, som den absolut mest effektive måde at søge kærligheden på. Det kræver nemlig langt mindre energi at oprette en profil på en datingside, hvilket ofte kun tager nogle minutter, end at tage til det lokale forsamlingshus til enkebal eller at skrive og gennemlæse lange rækker af kontaktannoncer. Det, som tiltrækker en masse mennesker ved netdating, er da også, at man, modsat til enkeballer, kan foretage sin dating hvor som helst og når som helst. Og det er da også langt mere praktisk, at kunne bruge sin computer, tablet eller mobiltelefon til at foretage sin dating fra, end at man løbende skal ud og skaffe sig forskellige aviser og magasiner for at lede efter kontaktannoncer.

Det er typisk fuldstændig gratis at tilmelde sig en netdatingside. Og dette kan stå i stor kontrast til alternativerne til netdating, som kan være enormt omkostningsfulde, ved betaling af indgang til diverse enkeballer og indkøb af magasiner og aviser med kontaktannoncer. På grund af denne lange række fordele der findes ved at date via internettet, har netdating altså næsten udkonkurreret alle andre datingmuligheder fuldstændigt inden for de seneste 10-15 år. Der kan da også i dag i stort omfang høres mange glædelige historier, om hvordan lykkelige kærestepar har fundet sammen efter at have skabt kontakt til hinanden gennem en netdatingside.

 

 

Netdating er stormet frem de sidste 15 år
Rul til toppen