Min kæreste er meget interesseret i alternative behandlingsformer. Han er meget følsom – og superintelligent. Han siger ofte til mig, at han ikke føler sig helt hjemme på medicinstudiet. Han har en idé om, at han gerne vil specialisere sig i psykiatri. Det keder ham med al den anatomi og alle de forskningsprojekter inden for medicin. Han er ellers superdygtig og får topkarakterer, hvilket irriterer mig. Jeg læser også medicin og er vant til at få topkarakterer. Men han overgår mig. Det er næsten stressende for mig, når jeg tænker på det. Han kan bare alt.
Når interessen for holistiske tilgange møder akademisk pres
Her på det sidste er han meget optaget af holisme. Han læser alt, hvad han kan komme i nærheden af om det. Han taler om osteopati og akupunktur. Og så taler han meget om coaching. Alt lige fra personlig coaching via stresscoaching til coaching i virksomheder. En gang imellem bliver jeg lidt irriteret på ham, når hans interesse for alternative tilgange tager fokus fra det faglige arbejde.
Men jeg er begyndt at forstå, at hans interesse måske ikke er så underlig, når man tænker på det pres, medicinstudiet lægger på os. Det er ikke kun mig, der finder det stressende. Mange medicinstuderende rapporterer betydeligt stress og udbrændthed, især omkring eksamensperioder. Der er noget ved at kigge ud over den traditionelle medicinske ramme – herimod alternative og holistiske perspektiver – der giver pusterum fra den tekniske og memorerings-tunge del af uddannelsen.
Han slides selvfølgelig også ved at skulle lære enorme mængder stof. Hans overskud til at læse om coaching og alternative behandlinger kommer ikke fra, at han ikke anstrenger sig – det virker snarere som en måde for ham at håndtere presset. Når man hele dagen sidder med anatomi, biokemi og farmakologi, kan det være energigivende at forholde sig til noget, der virker mere menneskelig og orienteret mod velvære.
Eksamen i anatomi – og presset omkring den
Jeg fortalte ham, at jeg skal til eksamen i anatomi om nogle få dage, og faktisk er ret nervøs for det. Han svarede mig med at sige, at jeg ikke behøver at stresse over det. Den eksamen er ikke så svær, sådan som alle siger. Det er bare noget, man skal lære udenad og så bare huske. Måske var det sådan for ham sidste år, da han tog det semester. Sådan er det bare ikke for mig.
Når han siger, at eksamen ikke er så vanskelig, mener han det sikkert godt. Men hans måde at håndtere stress på – det med at dyrke bredere interesser, at søge alternative perspektiver – det virker ikke for mig. Jeg er mere en, der skal grave mig dybere ned i stoffet for at føle mig tryg. Og just nu er jeg ikke særlig tryg.
Om coaching som værktøj til stresshåndtering
Hans interesse for coaching er faktisk ikke helt ubegrundet. Forskning viser, at coaching kan være effektivt til at håndtere stress – ikke altid ved at reducere stressen direkte, men ofte indirekte. Coaching kan hjælpe folk til at udvikle bedre planlægningsevner, at sætte grænser, at forbedre problemløsningsevner og til at få bedre kontrol over deres dagligdag. Det kan også øge selvtilliden og forbedre evnen til at håndtere svære situationer.
For nogle mennesker – måske som ham – virker det som en naturlig del af at håndtere uddannelsespresset. For mig virker det mere som et dyr fra en anden planet. Jeg skal jo læse, og ikke høre om holistiske – sommetider næsten shamanistiske – tilgange til healing.
I går kom vi op og skændes, fordi han fortalte mig om, hvad akupunktur egentlig er. Jeg havde hovedet fyldt med navne på forskellige knogler, der sidder i håndleddet, så jeg hørte ikke efter, hvad han fortalte. Og det gjorde ham lidt sur på mig. Men måske var det også min måde at signalere: jeg kan ikke høre på andet lige nu. Jeg skal være her – helt her – i den medicinske virkelighed, og ikke flytte fokus til det holistiske.
Selvom hans tilgang til stress og velvære virker fjernt for mig, begynder jeg at undre mig, om han måske er klogere end mig, når det kommer til at passe på sig selv. Hans interesse for coaching og alternative perspektiver er måske hans måde at overleve medicinstudiet uden at miste sig selv helt.