Fredag klokken 16. Bilen holder ude foran, men døren bliver ikke åbnet. Barnet “har ikke lyst”, eller der tikker en sms ind om, at weekenden er aflyst. Igen.
For den forælder, der står på fortovet, melder spørgsmålet sig hurtigt: Kan den anden forælder bare gøre det? Svaret er nej. Men vejen fra en aflyst weekend til et samvær, der bliver til noget, er længere og mere teknisk, end de fleste forestiller sig. Og den har ændret sig mærkbart efter en afgørelse fra Højesteret i september 2025.
Kan bopælsforælderen nægte samvær?
Når samværet er fastsat i en aftale eller en afgørelse, er det bindende for begge forældre. Bopælsforælderen har pligt til at medvirke, og uenighed om ordningen er ikke en gyldig grund til at lade være. Ønsker man en anden ordning, går vejen gennem en ny sag i Familieretshuset. Ikke gennem en låst dør.
Udgangspunktet i reglerne for samvær er, at samværet er barnets ret til kontakt med begge forældre. Det er ikke en ret, bopælsforælderen kan dele ud af eller trække tilbage efter forgodtbefindende.
Står samværet stille i ugevis, er det ofte tid til at få en advokat i samværssager til at vurdere, om sagen hører hjemme i Familieretshuset eller i familieretten. Det valg afgør, hvor hurtigt der sker noget.
Gyldig grund eller samværschikane?
Der findes situationer, hvor et samvær ikke kan gennemføres. Spørgsmålet er, om grunden holder.
| Situation | Hvordan den typisk vurderes |
|---|---|
| Barnet er sygt | Samværet kan aflyses, men samværsforælderen kan bede om erstatningssamvær |
| Bopælsforælderen er uenig i ordningen | Ingen gyldig grund. En ændring kræver en ny sag i Familieretshuset |
| Konkret bekymring for barnet | Familieretshuset kan træffe en midlertidig afgørelse, fx om kontaktbevarende samvær |
| Gentagne aflysninger uden reel begrundelse | Kan blive betragtet som samværschikane |
Samværschikane vejer tungere end før. Siden 1. januar 2025 skal Familieretshuset og familieretten inddrage barnets ret til begge forældre, herunder samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, når de vurderer barnets bedste.
Det fører ikke automatisk til, at bopæl eller forældremyndighed flytter. Men det kan ske. I 2020 overførte Højesteret forældremyndigheden til faren efter grov samværschikane fra moren. I september 2025 lod Højesteret omvendt en mor beholde forældremyndigheden trods anerkendt samarbejdschikane, fordi barnets tilknytning til hende vejede tungest.
Chikane er altså et tungt argument. Men det står aldrig alene.
Når barnet selv siger nej
Den sværeste situation er ofte den, hvor det er barnet, der ikke vil. Barnets mening skal høres, og den vejer mere, jo ældre barnet er. Men den afgør ikke sagen alene. Højesteret har formuleret det sådan, at barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter ikke giver barnet vetoret.
Vi har samlet de vigtigste overvejelser om, hvad der sker, når barnet ikke selv ønsker samvær – læs mere her.
Sådan håndhæver familieretten samværet
Mange taler stadig om at “gå til fogeden”. Det er forældet. Siden 1. april 2019 er det familieretten, der tvangsfuldbyrder afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær. Reglerne står i retsplejelovens kapitel 42 b, og det er samværsforælderen, der skal indgive anmodningen.
Det er her, mange forældre for første gang mærker forskellen på at have ret og at få sin ret.
Trappen fra møde til afhentning
Familieretten er ikke bundet af, hvilket middel forælderen beder om. Retten skal vælge det mindst indgribende middel, der kan flytte den forælder, som holder barnet tilbage. I praksis ser trappen sådan ud:
- Parterne indkaldes til møde, og kommunen kan blive tilkaldt.
- Retten kan give en kort udsættelse, fx for at forsøge en løsning.
- Barnet kan få en samtale, medmindre det vil skade barnet.
- Ved tvivl kan retten udsætte sagen og indhente en børnesagkyndig erklæring.
- Tvangsbøder på mindst 1.500 kr., fastsat ud fra forælderens indkomst. Ved samvær kan der fastsættes en enkelt bøde for hvert samvær, der ikke bliver overholdt.
- Før der bruges magt, skal der som udgangspunkt gives børnesagkyndig rådgivning.
- Umiddelbar magt. Først tilbageholdelse af forælderen. Kun hvis det ikke er muligt, afhentning af barnet med en børnesagkyndig fra Familieretshuset og en repræsentant fra kommunen til stede.
Trinene kan følge efter hinanden i samme sag. Det er en trappe, ikke et menukort.
Erstatningssamvær og ændringer undervejs
Familieretten kan ændre omfang, tid og sted for samværet, mens fuldbyrdelsessagen kører. Retten kan også fastsætte erstatningssamvær, men kun for samvær, der ikke kunne gennemføres, mens sagen verserede. Samvær, der gik tabt før sagen, hører under Familieretshuset.
Pointen er praktisk: Jo længere man venter med at anmode om fuldbyrdelse, jo mere samvær risikerer man at miste for altid.
Hvornår siger familieretten nej?
Fuldbyrdelse skal ske af hensyn til barnet og varetage barnets bedste. Familieretten må ikke tage selve samværsafgørelsen op til ny vurdering. Kommer der nye oplysninger, som gør det tvivlsomt, om ordningen stadig er god for barnet, sender familieretten sagen videre til Familieretshuset.
Højesterets afgørelse fra 2025 ændrer billedet
Den 22. september 2025 afsagde Højesteret en kendelse, som enhver forælder i en fastlåst samværssag bør kende. Den viser, hvor langt systemet er forpligtet til at gå.
Sagen handlede om en pige født i 2012. Faderskabet blev først fastslået af landsretten i 2021 efter mange års retssag. I september 2023 fastsatte landsretten ti overvågede samvær. Ikke ét blev gennemført, fordi moren ikke mødte op med barnet. Familieretten fastsatte tvangsbøder og erstatningssamvær i 2024, men heller ikke det hjalp.
I september 2024 afviste familieretten at gå videre, og i januar 2025 gav landsretten familieretten medhold. Begge lagde vægt på en børnesagkyndig udtalelse, der frarådede tvang.
Højesteret nåede det modsatte resultat. Samværet skulle fuldbyrdes ved, at pigen blev hentet. Moren skulle betale 9.000 kr. i forfaldne tvangsbøder, og statskassen skulle betale faren 50.000 kr. i sagsomkostninger.
Det bærende i kendelsen
Begrundelsen er mere interessant end resultatet, fordi den kan bruges i andre sager:
- Når bopælsforælderen ikke frivilligt medvirker, er udgangspunktet, at samværsafgørelsen skal fuldbyrdes.
- Myndighederne skal handle hurtigt efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, fordi tiden kan skade relationen varigt.
- En forælders manglende samarbejde fritager ikke myndighederne for at handle.
- Barnet skal høres, men har ikke vetoret.
Samme sag, to resultater
Læser man ældre juridiske oversigter, kan landsrettens afgørelse fra januar 2025 fremstå som et selvstændigt eksempel på, at familieretten kan afvise tvangsfuldbyrdelse, selv om bopælsforælderen ikke har en gyldig grund. Men det var netop den afgørelse, Højesteret omgjorde.
Hvad betyder det for forældre i dag? At virkningsløse tvangsbøder ikke er en endestation. Højesteret brugte tværtimod de virkningsløse bøder som argument for at gå et trin videre.
Tre ting gør en forskel, hvis samværet står stille:
- Reagér tidligt. Tid er en faktor i sig selv, også for Højesteret.
- Notér hvert aflyst samvær med dato, tidspunkt og den begrundelse, der blev givet.
- Hold ønsket om en ny ordning adskilt fra kravet om at få den gældende ordning overholdt. Det første hører til i Familieretshuset, det andet i familieretten.
Håkonsson Advokater i Horsens, der står bag familieadvokat.com, arbejder med sager om forældremyndighed, bopæl og samvær i både Familieretshuset og familieretten.
En aflyst weekend kan ligne en enkeltstående hændelse. Set med Højesterets øjne er det et ur, der tikker. Spørgsmålet er, hvor længe man kan tillade sig at lade det tikke.
