Antech for livet

Alt om teknologi

Stort projekt med nyt badeværelse

Da vores datter og svigersøn sidste år købte deres første hus, var de ovenud lykkelige, selv om huset på nogle punkter ikke var helt up-to-date. Huset har snart 40 år på bagen, og de tidligere ejere har ganske vist renoveret dele af huset for få år siden, så det nu står med et ganske moderne og velindrettet køkken.

Men badeværelset stod, som da huset blev bygget, så det virkede noget gammeldags og var ikke så praktisk indrettet, som de unge kunne ønske sig. Men vores svigersøn har hænderne godt skruet på, som man siger, så selv om han ikke har en håndværksmæssig uddannelse, kaster han sig gerne ud i ret svære projekter af den slags, så han besluttede, at han selv ville gå i gang med en gennemgribende renovering af det gamle badeværelse.

Jeg tilbød min hjælp, for jeg har selv for nogle år siden stået i samme situation, og selv om jeg bestemt også er amatør på det område, så kom der faktisk et ganske godt resultat ud af det. Mit tilbud blev mødt med kyshånd, så min svigersøn og jeg gik i gang allerede et par uger efter, at de havde overtaget huset.

Det første, vi besluttede at gøre, var at fjerne det gamle badekar og hugge gulvet, der var belagt med stiftmosaik, op og fjerne det. De unge var slet ikke interesseret i at have et badekar, for de havde vænnet sig til at bade vores lille perle af et barnebarn i et badekar af plastik på et bord, som giver dem en meget bedre arbejdsstilling, når den lille skal bades. Og selv var de ikke interesseret i at krybe i et badekar, for det tager alt for lang tid at tage bad på den måde, mener de.

Så ret beset startede hele processen med at planlægge, tegne og tage mål af badeværelset, hvorefter jeg tog med de unge ud for at kigge på brusekabiner, så vi kunne finde den helt rigtige kabine til at erstattet badekarret.

Det var lidt af et arbejde at finde den rigtige brusekabine, for især vores datter er forholdsvis kræsen med hensyn til udseendet af den slags, men omvendt var deres økonomi ikke til bare at slå ud med armene og pege på det bedste af det bedste. Men det lykkedes os heldigvis at finde et fornuftigt kompromis, som både vores datter og svigersøn var tilfredse med.

Det gik forholdsvis nemt med at få fjernet badekarret og det gamle gulv, og i løbet af en weekend fik vi monteret den nye brusekabine og lagt et flot gulv af mørke klinker i badeværelset, ligesom vi fik monteret en ny håndvask og et nyt toilet.

Min kones og min indflytningsgave til det unge par blev nu noget helt andet, for vi valgte at købe et stort antal LED pærer til dem. Det syntes vi var en fornuftig gave, for det sparer en masse på elregningen i mange år fremover. Vi har selv skiftet til LED lys i hele vores hus, og det er vi meget tilfredse med.

Stort projekt med nyt badeværelse
Rul til toppen