Vores vennepar Michael & Gitte inviterede igen til fest i haven – i anledning af deres 5 års bryllupsdag. Jeg husker fra dengang, hvor bryllupsfesten blev afholdt udendørs, hvordan der var fluer i løbet af eftermiddagen. Hen mod aftenen blev de afløst af et enormt antal irriterende myg, der generede de fleste af gæsterne. Gitte er den her type, der ikke kan lide kemikalier, så hvis fluerne skulle bekæmpes – skulle det være uden gift.
Da vi ankom til festen, var det Kenn og Dorte der tog imod. Jeg kunne ikke undgå at minde dem om oplevelsen for 5 år siden, og frygten for at skulle opleve den samme flueplage igen. Men Kenn var vaks ved havelågen og viste mig Michaels initiativ.
Rundt omkring hang der billige insektfangere der skulle sikre en hel dag uden insekter. Da de nu samtidig er flyttet på landet i udkants Danmark, så var chancen nu endnu større end tidligere. Specielt fordi de har en hestestald med heste på den ene side og køer på den anden. Normalt er værten ikke typen, der sparer på noget, så jeg blev nødt til at stikke til ham, omkring valget af fluefangere. ”Billige” !? Ja, det var et godt på en webshop, men det er altså professionelle insektfangere, som dem de bruger i til levnedsmidler som fiskeindustri og slagterier. Jeg kan jo ikke gøre for, at de ville forære mig dem, sagde han spydigt.
Prøv nu engang at se, hvordan en rigtig insektdræber virker, sagde han. Da jeg kiggede ind i den, kunne jeg se, at den var fyldt med alverdens insekter, der sad fast på en limplade. Faktisk var det double up, da den fangede fluer på begge sider. Men det undrede mig lidt, om det var lovligt at bruge sådan en udendørs – og ikke kun indendørs. Men det findes der åbenbart ingen regler om, så Michaels investering så ud til at være rigtig god.
Da Gitte kom ind i teltet lyste hun som en af de lamper, der han i teltet. Hun var glad for, at der kunne findes en løsning, der både løste problemet og samtidig gjorde hendes moral godt. Som altid når de inviterer, så er der ikke en finger at sætte på hverken mad eller drikke – og naturligvis selskabet. Da forretten kom ind, var der dømt hummersuppe. Jeg kunne ikke nære mig… Så den gamle slager ” Tjener, der er en flue i min suppe !” – skulle lige afprøves. Men den var der ingen der hoppede på. De vidste jo godt, at der var gjort alt for at historien ikke skulle gentage sig.